|
Claus Thykier, vores foredragsholder 25. september 2012, fortæller om sig selv: Oprindelig studerede jeg materiel folkekultur og musik (jeg ville være musikarkæolog). Jeg er cellist og komponist samt tidliger musiklærer (Bagsværd Gymn.). Så fandt jeg Ole Rømers OBSERVATORIUM TUSCULANUM. Så blev jeg museumschef for det nyetablerede Ole Rømer Museet. Så besvarede jeg Aarhus Universitets prisopgave: Rundetaarn som Observatorium. Det gav mig en guldmedalje. Jeg har desuden fået Kbhvns Amts kulturpris, Tycho Brahe medaljen samt Høje-Taastrup Kommunes kulturpris. Så redigerede jeg Dansk Astronomi gennem 400 år, som jeg også var medforfatter af. Så lod jeg mig pensionere. Så købte jeg en landsby i Sverige og lod mig udnævne som selvbestaltet "borgmester". Fornylig solgte jeg landsbyen og købte to gårde i en anden svensk landsby. Dér er et udsigtstårn, hvor jeg er blevet ansat som "tornväktare" (se www.nykulla.se). |