Selskabets historie

Forløberen for Videnskabshistorisk Selskab, Selskabet for de Eksakte Videnskabers Historie, blev stiftet i 1949 på initiativ af især lektor (senere professor) i fysik Mogens Pihl. Det skete ved, at han og hans tre kolleger professor i iransk filologi, Kaj Barr, professor i matematik, Harald Bohr, og Olaf Schmidt, der senere blev professor i de eksakte videnskabers historie, sendte følgende brev til ca. 25 personer:

Gennem længere tid har vi følt savnet af et mødested, hvor interessen for de eksakte videnskabers historie kan dyrkes, og det er med henblik herpå, at vi henvender os til Dem! Det er vor tanke at skabe en kreds, i hvilken humanister og de eksakte videnskabers dyrkere får mulighed for at mødes i dette fælles interesseomraade, og vi haaber, at De vil støtte vore bestræbelser ved at deltage i møderne og evt. selv levere bidrag til disse. Møderne finder sted på matematisk instituts bibliotek, Blegdamsvej 15, og foreløbig er det vor plan at lade afholde et par møder hvert semester, idet dette antal dog i nogen grad må være bestemt af muligheden for at fremskaffe egnede foredragsholdere; i denne forbindelse beder vi Dem i øvrigt have opmærksomheden henvendt også paa udenlandske gæsters medvirken.
     Prof. Hjelmslev har lovet at holde det første foredrag med titlen:

Eudoxos’ aksiom og Archimedes’ lemma.

     Nærmere meddelelse om Mødetid vil blive sendt senere. Såfremt denne sag har Deres interesse bedes De meddele det til en af os. [Mødeprotokol for Selskabet for de eksakte Videnskabers Historie 1949-, s. 1]

Dette brev var det nærmeste, Selskabet kom på skrevne vedtægter i over 50 år. Ved grundlæggelsen bestod Selskabets bestyrelse af Kaj Barr (formand), Mogens Pihl (næstformand) og Olaf Schmidt (kasserer og sekretær). Der har normalt været repræsentanter for humaniora og naturvidenskab (inklusive matematik) i bestyrelsen i overensstemmelse med grundlæggernes ønske om at slå bro mellem de to verdener.

En større ændring skete den 1. oktober 2002, hvor den siddende bestyrelse tog initiativ til at holde den første formelle generalforsamling. Her fremsatte den forslag om, at selskabet ændrede navn til Videnskabshistorisk Selskab og at det fik vedtægter. Begge dele skete.

Fra starten og til nu har Selskabets møder bestået af et foredrag, der i lange perioder startede kl. 19.30 plus et akademisk kvarter, efterfulgt af en sammenkomst over øl, kaffe, te og smørrebrød. Dette format lånte Selskabets grundlæggere fra Matematisk Forening. Det er faktisk lykkedes at afholde de planlagte ca. 4 møder om året, enkelte af dem i samarbejde med andre foreninger og enkelte som udflugter til museer og instrumentsamlinger. Foredragene har dækket et stort spektrum af matematikkens, astronomiens, fysikkens og, i mindre udstrækning, kemiens historie. Også teknikkens historie er blevet behandlet, især i en lang række foredrag af A. G. Drachmann. De fleste foredragsholdere har været danskere men også tyskere, svenskere, amerikanere og andre udlændinge har givet foredrag i Selskabet. 

Selskabet er principielt landsdækkende, men i praksis er der en stor overvægt af medlemmer fra hovedstadsområdet, idet foredragene altid har været afholdt på Københavns Universitets Matematiske Institut, først på Blegdamsvej og senere på H. C. Ørsted Instituttet.

Som medlemmer optages alle, der har en interesse i videnskabshistorie. Der er intet krav om, at medlemmerne skal have udført selvstændig forskning inden for emnet. Pr. 1. juni 2014 havde selskabet 56 medlemmer.

Selskabets mødeprotokol for 1949-2007 kan ses her (pdf, 9,5 Mbytes).

Bestyrelsen gennem årene: