Videnskabshistorisk Selskab


Indbydelse til foredrag ved:

Thomas Meldgaard

Krop og sygdom i det antikke Kina
 

Kinesiske arkæologer har gennem de sidste årtier fundet store mængder af materiale der vidner om udviklingen inden for medicin og filosofi i Kina. Foredraget tager udgangspunkt i en tekst og et maleri fra det 2. årh. f. Kr., der giver konkrete anvisninger på, hvorledes man ved hjælp af fysisk bevægelse mente at kunne helbrede sygdomme og lindre smerter. Teksten og maleriet er de to ældste kilder til den såkaldte dao-yin-metode. Kilderne er enestående, fordi de ikke blot beskriver den konkrete praksis, men også forklarer det verdensbillede, som dannede grundlag for udviklingen af dao-yin-metoden. Dermed kaster de lys over den tidlige udvikling af de kinesiske sygdomsteorier og helbredelsesmetoder, der adskiller sig så fundamentalt fra vore egne.

Thomas Meldgaard er cand.phil. i kinesisk kunst- og kulturhistorie. Hans speciale Daoyin-metoden. Krop og kultur i det 2. årh. f. Kr. omfatter den første fuldstændige oversættelse af teksten Yinshu til et vestligt sprog.

Tirsdag, den 5. oktober, 2004, kl. 19.45
i auditorium 10, på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København


Efter foredraget inviterer Selskabet på øl og lidt smørrebrød for 20 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue.

dbw 29.5.04

Startside
Info om selskabet
Vedtægter
Medlemskab
Bestyrelsen
Arrangementsliste
Historie
In English