Formål

Selskabets formål er at være et mødested for alle, der er interesseret i videnskabshistorie og teknologihistorie i bredeste forstand.

Aktiviteter

Selskabets primære aktivitet er afholdelse af foredrag. Undertiden arrangeres også museumsbesøg og lignende. Der afholdes 4-8 arrangementer om året. Siden 2008 er foredragene normalt blevet holdt tirsdage kl. 1700 i Auditorium 10 på H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5 (ved Fælledparken) i København. Før foredraget serveres kaffe, te og frugt i frokoststuen på Institut for Matematiske Fag, rum 04.4.19 på 4. sal. Se arkivet for at få et indtryk af, hvad selskabet arrangerer.

Medlemmer

I 2019 havde selskabet 39 medlemmer; men efter pandemien 2020–2021 og den forhenværende kasserer Bente Winstrøm-Olsens død har det været svært at rekonstruere medlemslisten. I 2023 betragtes derfor alle, som på noget tidspunkt har været medlem, og som vi har en adresse for, ialt 87 personer, som medlemmer. Der blev ikke opkrævet kontingent i 2021, 2022 og 2023; næste opkrævning bliver udsendt i januar 2024.

Selskabet er åben for alle, der kan støtte formålet. Man er velkommen til at komme til et arrangement, før man afgør om man vil indmelde sig. Information om indmeldelse findes under medlemskab.

Siden er sidst revideret af Don Wagner, 4. juni 2023