Videnskabshistorisk Selskab


Indbydelse til foredrag ved:

dr.phil. Donald B. Wagner,
Nordisk Institut for Asienstudier:

Jern og stål i Kinas historie:
Bindet om jernmetallurgi i Joseph Needhams Science and civilisation in China

 

Joseph Needham begyndte på sit storværk Science and Civilisation in China omkring 1950, og da han døde i 1995, i en alder af 94, var der kommet 35 bind i serien. I 1980 bad han mig tage ansvar for bindet Ferrous Metallurgy, og i 2005 afleverede jeg det færdige manuskript. Bogen følger den tekniske udvikling i jernteknologien fra den tidligste begyndelse ca. 1000 f.v.t. til Det Store Spring Fremad i 1958, og forsøger at placere den i en større sammenhæng. I foredraget har jeg tænkt mig at tage enkelte punkter op, som viser nogle af teknologiens kontaktflader med den økonomiske og politiske udvikling.

Tirsdag, den 28. marts 2006, kl. 19.45
i auditorium 10, på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København


Efter foredraget inviterer Selskabet på øl og lidt smørrebrød for 25 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue.

Startside
Info om selskabet
Vedtægter
Medlemskab
Bestyrelsen
Arrangementsliste
Historie
In English