Siden da har især en overvældende mængde af nye fund, konstateringen af en stor artspluralisme og naturvidenskabelige analysemetoder givet stadig mere detaljerede og komplicerede teorier om menneskets oprindelse.

Lige siden palæoantropologiens fremkomst har faget dog ligeledes været båret og præget af udenomsvidenskabelige antagelser om selve det at være menneske. Fagets teorier og udviklingsscenarier har til enhver tid i lige så høj grad afspejlet sin samtids mennskesyn som fortidens realiteter. Dette ses også tydeligt i fagets populære formidling.

Foredraget vil præsentere en række eksempler på disse koblinger mellem videnskab og menneskesyn bl.a. i relation til troen på menneskelig aggression, seksualitet og kønsroller og vil desuden eksemplifisere de ofte nære sammenhænge mellem fagets popularisering, visuelle udtryk og faglighed der har fostret farverige figurer som f.eks. Den grønlandske neandertaler, Vandaben, Den mitokondrielle Eva og Aben der dræbte sin egen frænde. Fordraget bygger på Anne Katrine Gjerløffs p.d.afhandling (forsvaret maj 2005) Abens Ansigter. Palæoantropologiens historie og formidling i Danmark i det 20. århundrede.