|
dr.phil. Christian Marinus Taisbak Christian Marinus Taisbak var
indtil 1994 docent ved Institut for Græsk og Latin,
Københavns Universitet. Blandt hans mange
publikationer er Coloured Quadrangles - a Guide to the Tenth
Book of Euclids Elements (1982) og Euclid's Data, Dedomena -
The Importance of Being Given (2003). Han har
været medlem af selskabet siden 1962.
Kalenderen - et antikt værktøj, endnu i daglig brug Den julianske kalenders historie fortalt med udgangspunkt i den eneste bevarede før-julianske kalender fra den romerske republiks sidste århundrede. Vi ser på Julius Cæsars motivation til og muligheder for at ændre den til den form vi stadig bruger efter mere end 2.050 år. Og vi hører om hvor nær Romerkirken og dermed den vestlige verden var ved at få en helt anden kalender i 500-tallet. - Undervejs møder vi årstallets opfinder (Dionysius Exiguus, "Bitte Dennis") og forbavses over hans metoder. tirsdag, den 27. marts, 2012, kl. 17.00 |
|