Videnskabshistorisk Selskab


Claus FestersenClaus Festersen,
Roskilde Gymnasium:


  Om relativitetsteoriens elektromagnetiske oprindelse

Det hævdes ofte af videnskabsteoretikere og videnskabshistorikere, at den elektrodynamik, som Hendrik A. Lorentz formulerede i artiklen Electromagnetic phenomena in a system moving with any velocity smaller than that of light fra 1904, har de samme empiriske konsekvenser som den såkaldte specielle relativitetsteori, som Albert Einstein publicerede i artiklen Zur Elektrodynamik bewegter Körper (1905).

I mit foredrag vil jeg for det første påvise, at en sådan påstand er historisk ukorrekt. Lorentz kom godt nok frem til de samme formler som Einstein, men førstnævnte havde oprindeligt en helt anden fysisk fortolkning af disse formler end sidstnævnte. Det gælder eksempelvis den såkaldte lokaltid, som Lorentz inden 1905 opfattede som en ren matematisk størrelse.

For det andet vil jeg argumentere for, at det heller ikke var Einstein, men derimod Henri Poincaré, der allerede i året 1900 publicerede den første fysiske fortolkning af Lorentz’s lokaltid. Foredraget rundes af ved at sammenligne Poincarés analyse af tidsbegrebet med Einstiens ditto fra 1905 med henblik på at vurdere førstnævntes betydning for udviklingen af den specielle relativitetsteori. 

Lorentz 1Lorentz 2

 tirsdag, den 23. oktober 2012, kl. 17.00


Startside
Info om selskabet
Vedtægter
Medlemskab
Bestyrelsen
Arrangementsliste
Historie
In English