Isaac Newton (1642-1727) er blandt de største skikkelser i videnskabens historie. Det fysiske verdensbillede, som han formulerede i sit værk fra 1687 Philosophiae naturalis principia mathematica (Fysikkens matematiske principper) var medvirkende til at videnskabeliggøre den verden, vi lever i, og han bidrog til den afmystificering af naturen og — skønt selv dybt religiøs — til den sekularisering, der i dag karakteriserer store dele af den vestlige verden. Den moderne verden står således på skuldrene af Newton og den oplysningstid, han var en del af, og en forståelse af, hvad han ydede, bidrager derfor til en forståelse af nutiden. Men naturvidenskab var langt fra det eneste, der optog Newton. Ikke mange ved, at han brugte det meste af sin tid på alkymi, kirkehistorie, bibelfortolkning og verdenskronologi, og at han i 31 år af sit liv stod i spidsen for det engelske møntvæsen og i  forbindelse hermed opsporede og retsforfulgte falskmøntnere.  Skønt dybt forankret i sin samtid og i dens forventning om tusindårsrigets snarlige komme, fik hans naturvidenskabelige arbejde afgørende betydning for udviklingen af den naturvidenskab, der har hjulpet menneskeheden til et bedre liv, men hvis resultater også har virket skræmmende.

tirsdag, den 6. maj, kl. 17.00
i auditorium 10, på H. C. Ørsted Institutet,
Universitetsparken 5, København

Ugedag, den dato, kl. 17.00