Foredrag, mandag d. 9. oktober 2023
Claus Fabricius
Institut de Ciències del Cosmos,
IEEC-UB, Universitat de Barcelona
Gorm Tortzen
Ole Rømers Triduum-observationer og jagten på stjernernes årlige parallakse
I oktober 1706 foretog Ole Rømer en epokegørende observationsrække fra sit nye observatorium ved Vridsløsemagle. Et af formålene var at undersøge om Jorden faktisk kredser om Solen, og stjernerne derfor udviser en årlig variation i deres positioner. Rømer nåede ikke at udgive sine resultater, men takket være hans elev – og efterfølger – Peder Horrebow har vi en detaljeret beskrivelse af Rømers instrumenter. Både Rømer og Horrebow mente – fejlagtigt – at have påvist parallaksen, men observationerne fik afgørende betydning for de første studier af fiksstjernernes egenbevægelser.
Foredraget tager udgangspunkt i den nylige udgivelse af Rømers observationer og undersøgelse af nøjagtigheden af hans instrumenter
mandag den 9. oktober 2023, kl. 17.00
i auditorium 7 på H. C. Ørsted Instituttet,
Universitetsparken 5, København